Indhold

2. Beskrivelse af forholdene i dag

2.1 Danmark
2.2 Norge
2.3 Sverige
2.4 Finland
2.5 Island

6. Skolerne

6.1 Danmark
6.2 Norge
6.3 Sverige
6.4 Finland

7. Mesterlaere
8. Beskyttelse av titel
9. Konklusion

1. Forord

[Indhold]

Som et direkte resultat af Nordisk Ministerråds beslutning om at gennemføre et treårigt projekt, der skulle medvirke til at fremme et udvidet nordisk uddannelsessamarbejde inden for små håndværksfag, med henblik på at skabe og sikre specialuddannelser for disse fag, fremlægger pianostemmergruppen dette forslag til gennemførelse af en uddannelse på nordisk plan for pianostemmere og instrumentmagere.

Ud over at det er lykkedes at komme til enighed omkring uddannelsen og forløbet af samme, har gruppens arbejdet medvirket til, at pianostemmerforeningerne i Norden er blevet samlede i en union, (Nordic Piano Technicians Association, NPTA.) som vil styrke samarbejdet i Norden også omkring andre fælles interesser.

Det er med meget store forventninger, at NPTA og pianostemmere og instrumentmagere i hele Norden ser frem til, at denne uddannelsen bliver en realitet, og at titlen "Pianostemmer- og tekniker" bliver beskyttet, så vi har mulighed for at værne om vort fag og holde en høj standart af godt solidt håndværk fremover. Desuden har gruppen udarbejdet kriterierne for svendebrev.

2.1. Beskrivelse af forholdene i dag, Danmark

[Indhold]

Det er i dag ikke muligt at komme i lære som pianostemmer og instrumentmager i Danmark. Der er ingen statsanerkendt uddannelse, og ikke en gang mulighed for at få status som lærling, hvis en mester ønsker at ansætte en lærling. Den eneste måde at få en uddannelse i Danmark på er, hvis en mester ansætter en person på kontrakt og udbetaler denne person mindsteløn i overensstemmelse med gældende lovgivning for ufaglært arbejde.

Denne person gennemfører så to - tre år læretid (oftest kun to år) og bliver derefter eksamineret af Dansk Pianostemmer & Instrumentmager Forening. Denne forening har ingen status og ingen stempel, der er anerkendt af staten. Den pågældende eksamen er kun et udtryk for at eksaminanderne er godkendt af ligesindede kollegaer, og eksamen er adgang til medlemskab af foreningen. Enhver der har lyst kan i dag kalde sig eksamineret pianostemmer og instrumentmager.

Der er i dag ingen pianofabrikker i Danmark. Den sidste generation af pianostemmere og instrumentmagere fra fabrikkerne har i dag nået pensionist- alderen og er ved at takke af. De sidste mange år er uddannelsen år for år blevet forringet, samtidigt med at tilgangen til faget er faldet, fordi det er blevet sværere og sværere at finde en læreplads. Der er i øjeblikket ca. 79 pianostemmere og ca. 40 instrumentmagere tilbage i Danmark. Ud af den samlede gruppe er der 10 personer, der er over 70 år, og 15 personer over 60 år, og går man længere ned i alder på pianostemmere og instrumentmagere, er der stadig et langt overvejende antal ældre personer som inden for 10 - 15 år må forventes at gå på pension.

Vi er det land i Norden der er dårligst stillet hvad uddannelse og kvalitet af samme angår. Hvis ikke vi inden for relativ kort tid får en uddannelse op at stå, vil stolte danske håndværkstraditioner gå tabt. Dette vil betyde at vi vil få en række dårligt uddannede pianostemmere og instrumentmagere til at vedligeholde den danske instrumentpark.

2.2. Beskrivelse af forholdene i dag, Norge.

[Indhold]

Der er på nuværende tidspunkt 61 autoriserede pianostemmere og -teknikere i Norge. Autorisationen foregår ved at Norges Pianostemmer og -Teknikerforening afholder en prøve, hvor kandidatens færdigheder i pianostemning og -regulering bliver kontrolleret af tre censorer udvalgt af foreningen. Der ud over er der en teoretisk prøve vedrørende kundskaberne i flygelregulering. Der findes omtrent lige så mange uautoriserede teknikere af varierende kvalitet.

Den sidste pianofabrik standsede produktionen i Norge i 1982. Efter pianostemmerlinjen ved Husby skole for blinde og svagtsynede blev nedlagt i 1995, er Rud den eneste skole med uddannelse inden for faget. Desuden foregår der stadigt lidt oplæring på større værksteder. Generelt set må man vel sige, at standarden inden for faget er blevet stadigt bedre, selv om der altid er mulighed for forbedringer. Mange har i løbet af læretiden eller senere i kortere perioder været hos pianofabrikkerne i Tyskland.

Gennemsnitsalderen blandt aktive i faget er der ikke foretaget nogen kortlægning af, men vi vil give et kvalificeret gæt og sige, at ca. 30% er mellem 20 og 40 år og ca. 60% er mellem 40 og 60 år. Ca. 10 % er over 60 år.

2.3. Beskrivelse af forholdene i dag, Sverige.

[Indhold]

Ligesom i de andre nordiske lande forsvandt den sidste af de mange pianofabrikker, som Sverige engang havde haft, i 1980'erne. Disse fabrikker spillede en afgørende rolle for uddannelsen af kvalificerede pianoteknikere. Siden fabrikkerne forsvandt, er mulighederne for praktik i faget på det nærmeste forsvundet. Der findes ingen statslig eller anden form for støtte til den, der ønsker at gå i lære hos en etableret pianotekniker, ud over at denne ansætter vedkommende, hvilket i de fleste tilfælde er økonomisk umuligt.

I den svenske stemmerforening SPTF er der for øjeblikket 104 medlemmer, men af disse er over halvdelen (54%) over 50 år. Næsten 40% af medlemmerne er over 60 år. De kundskaber, som den ældre generation (med rødder i pianoindustrien) råder over, er nu i fare for at forsvinde.

Der findes i Sverige to muligheder for en grunduddannelse i pianofaget. Den ene er et toårigt kursus på Musikhøjskolen i Stockholm. Kurset består af to lektionstimer om ugen, og ledes af en af højskolen ansat pianotekniker. Undervisningen er helt og holdent indrettet på pianostemning, dvs. der gives ingen undervisning i teknisk arbejde. Meningen er, at eleverne på en eller anden måde selv skal stå for forsørgelsen i hele perioden, samtidig med at de skaffer sig en praktikplads. Den anden mulighed er en treårig kvalificeret faguddannelse under Højskolen i Dalarna, som er placeret i Leksand.

Efter gennemgang af uddannelsen og 2 års praktik kan pianoteknikeren søge ind i Sveriges pianostemmer og -teknikerforening, som er en ideel forening for en frivillig autorisation af pianostemmerfaget. Foreningen har ingen officiel status, men er udelukkende et udtryk for medlemmernes ambition om at holde et højt niveau på kvalitetskravene for faget

Behovet for at uddanne pianostemmere med kvalificeret praktik vil forøges i fremtiden, når generationsskiftet for alvor slår igennem. At få en praktikvirksomhed til at fungere, -uden hvilken ethvert håndværksfag står sig dårligt,- må anses for at have høj prioritet.

2.4.  Beskrivelse af forholdene idag, Finland.

[Indhold]

I Findland er der i dag ca. 100 personer, der har bestået eksamen for den finske Piano Tuner Association. I denne branche er der cirka det samme antal personer, der udfører pianostemninger af og til. Over 95% af pianostemmerne arbejder som selvstændige. Tidligere havde Finland 5 pianofabrikker. Nogle af dem er lukket og andre er blevet fusioneret. Finland har stadig en pianofabrik tilbage, men produktionen i dag er meget begrænset. Denne fabrik har 1 pianostemmer ansat, 7 pianostemmere arbejder på musikskoler og 2 i et importfirma.

For øjeblikket er cirka 25% af fagfolkene uddannet på ARLA Instituttet, og uddannelsen af de øvrige stammer hovedsageligt fra pianofabrikker i Finland og udlandet. Vedrørende alderen på pianostemmerne har Finland en lille gruppe professionelle, der er over 55 år gamle, men de fleste pianostemmere i dag er under 40 år.

2.5. Beskrivelse af forholdene i dag, Island

[Indhold]

Der findes ingen skoler for faget på Island. Uddannelsen sker even-tuelt på et værksted. Der er kun et eller to værksteder med kompetan-ce til dette, og begge ligger i Reykjavik. Man skal i følge loven have en mestertitel for at kunne tage lærlinge, og mestertitlen er ikke fagrettet.

Behovet for pianistemmere anslåes til ca. fem. I dag er der kun tre. Disse har en godkendt faglig uddannelse fra fabrikker i Danmark og Sverige, og alle tre er i dag over 50 år gamle.

3. Uddannelsen

[Indhold]

Uddannelsen er p.t. treårig på alle skolerne. Gruppen ønsker et 4. år lagt til uddannelsen, for at give eleven bedre rutine indenfor håndværket.

Vi forestiller os følgende model: År 1-3 foregår på skolen. Det 3. år afsluttes med en deleksamen i stemning og afsluttende eksamen i teorifag, reparation af piano/flygel og regulering af piano mekanik. År 4 er et rent praktikår. Min. to perioder af tre måneders varighed og helst tre perioder af tre måneders varighed.

Praktikpladserne vælges ud af Nordic Piano Technicians Association (NPTA), så at eleverne får mulighed for at få den bedst mulige erfaring og rutine i stemning, reparation og regulering.

Afsluttende eksaminer i 3. og 4. år udgør tilsammen svendebrevet. Sensor stilles til rådighed af det aktuelle lands pianostemmer-forening. Godkendt svendeprøve bør tilfredsstille de krav foreningerne har i dag som sine optagelseskriterier NPTA virker som mellemled mellem elev og skole og hjælper med at søge om penge til skolegang, ophold og videreuddannelse. Desuden fører NPTA tilsyn med praktikpladserne.

En naturlig konsekvens af at uddannelsen bliver styrket som foreslået i den ovennævnte model vil være, at kun de, som har en godkendt uddannelse i faget, skal kunne benytte titlen "Pianostemmer og -tekniker" ved annoncering i lighed med det, der er lovbestemt i Finland.

Totalt i Norden vil der være behov for at uddanne 12 pianostemmere om året. Læreplanerne er noget forskellige på de respektive skoler, men vi mener ikke, der er nogen grund til at koordinerer disse. Vigtigst er det, at der opnås et ensartet niveau på alle skoler, og at kriterierne for svendebrevet er ens.

4. Eksamen

[Indhold]

En bestået eksamen skal erstatte de nordiske pianostemmerforeningers nuværende optagelsesprøve. En bestået eksamen/svendebrevet er nødvendig for at kunne udøve faget Pianostemmer og -tekniker.

Del 1. Generel værkstedspraksis:
Eksamen i reparation skal afholdes på uddannelsesstedet. 75 timer til rådighed. Arbejdet skal udføres selvstændigt. Arbejdet udføres på et piano med standard mekanik. Det bør ikke være nødvendigt at tage siderne af på instrumentet for at få jernrammen af. Stemmestokken behøver ikke at blive udskiftet og steget skal være i orden. Der kan bestilles nye basstrenge, hvis der er behov for udskiftning. Ny mensur kan beregnes, hvis det skønnes nødvendigt. Arbejdet omfatter reparation af klangbund samt tilpasning af jernramme, bestrengning, forstemmning, skiftning af hammere og dæmperfilt. Klaviaturbelægningen skal skiftes eller slibes og poleres (heltoner). Mekanik og klaviatur hovedrepareres og justeres.

Del 2. Flygelregulering:
Eksamen i flygelregulering henlægges fortrinsvist til musikskole eller lignende. 8 timer til rådighed. Arbejdet udføres på et flygel, som dagligt er i brug. Det skal ikke være nødvendigt at skifte dele. Der skal reguleres dæmpere, mekanik og pedaler.

Del 3. Pianostemning:
Kandidaten får 3 timer til rådighed. Arbejdet udføres på et godt instrument, som ligger 5 Hz under kammertonen. Instrumentet skal stemmes op til a' = 440 Hz.

5. Praktikpladser

[Indhold]

Gruppen har undersøgt mulighederne for praktikpladser i Norden samt i Europa. (Se bilag 1).

Tidligere har man haft uformelle praksisperioder på pianofabrikker i Europa, i samarbejde med importører i de skandinaviske lande,men dette er blevet vanskeligere. Vi må derfor basere praktikperioden på værksteder og forretninger i Skandinavien.

Lærlingepladsen skal primært bruges til et 4. værdiskabende lærlingeår, men der er også mulighed for, at de kan bruges som støtte i undervisningen tidligere i uddannelsen, tilpasset skolens og den enkelte elevs behov.

Lærlingeåret bør også kunne tilbringes på mere end en virksomhed, sådan at de forskellige virksomheders specielle ekspertise kan udnyttes bedst muligt.

Det forudsættes at der skrives lærlingekontrakt, og at lærlingebog (se bilag 2) benyttes hele perioden.

6.1. Skolen i Danmark.

[Indhold]

I Danmark findes der en skole, - Pianostemmerskolen, Rymarksvej 1 i Hellerup. Instituttet har pt. 3 elever, og der optages udelukkende handikappede elever på skolen. Der er kapacitet til at tage max. 6 elever, og der er tale om et 3-31/2 års kursus.

Eleverne modtager undervisning i dansk, regning, EDB, ETB og samfundsfag. Desuden undervises de i stemning, hørelære og intervaltræning.

Desuden udføres generelle reparationer af pianoer.

Vi ser det som ønskeligt, at der også kan optages ikke-handikappede elever på lige linje med de øvrige skoler i Norden. Der ud over ses det som en fordel, hvis synshandikappede fra Sverige og Norge kunne optages på skolen, idet tilsvarende skoler ikke findes i disse lande.

6.2. Skolen i Norge.

[Indhold]

Pianostemmerlinjen ved RUD Videregående er den eneste skole for pianostemmere og -teknikere i Norge. Den startede for ca. 20 år siden efter initiativ fra pianobranchen, som så behovet for en organiseret oplæring af pianoteknikere, idet der ikke længere fandtes produktion af pianoer. Der foregik stadig oplæring hos enkelte store værksteder og ved Husby skole for blinde og svagtsynede, men dette var ikke nok til at dække behovet.

Linjen har gennemgået en del forandringer siden begyndelsen i 1976, men den største forandring skete i forbindelse med den store reform for videregående uddannelse i 1994 - kaldet "Reform 94".

Efter reformen blev linjen, som før havde været 3-årig, 2-årig, og byggede på et 1-årigt grundkursus i træbearbejdning i lighed med uddannelsen til møbelsnedker, orgelbygger, møbelpolstrer o.s.v. Fordelen ved reformen var at der blev udarbejdet ordentlige detaljered læreplaner i faget, hvilket medførte en omorganisering af undervisningen, og dette var positivt. Ulempen var at linjen i praksis mistede et uddannelsesår fordi grundkurset "træarbejde" er meget lidt relevant for pianostemmer og -teknikerfaget. To år er for kort tid til at lære at stemme pianoer oveni alle de tekniske færdigheder, som skal læres. Grundkurset bør derfor tilbageføres til pianostemmer og -tek-nikerlinjen, eventuelt som særløb i forhold til Reform 94, sådan at længden på uddannelsen kommer på linje med andre lande.

Som undervisningen er lagt op nu, foregår i hovedtræk alle reparationer det første år (Vk1), mens regulering af pianoer og flygler samt intonering foregår det sidste år (Vk2). Stemninger foregår naturligvis begge år. Tidspresset gør, at der ikke længere foregår udvendig oppusning af møblet, samt at der ikke er tid til at oparbejde den rutine, som er nødvendig for at arbejde hurtigt nok ude i arbejdslivet.

6.3. Skolen i Sverige.

[Indhold]

Pianouddannelsen foregår i Sverige på Højskolen Dalarna. Skole-formen kaldes Kvalificeret Faguddannelse og vores linje samarbejder med en nyoprettet linje,- violinmagere. I forening hedder vi Musikinsinstrumentmagere Violin, Piano og har 30 elevpladser. Uddannelsen er 3-årig (120 uger).

Der kommer til at være en del teoretiske og praktiske emner sammen, - herunder bla. akustik, data/ informations-teknik, virksomheds-økonomi, musikhistorie, musikteori, musikinstrumenthistorie og sprog, i første omgang engelsk og tysk. Vi kommer desuden delvist til at være sammen om formlære og teknisk tegning. Både vedrørende det praktiske og det teoretiske skal vi være sammen om træteknik med maskine og værktøjslære.

I hovedområdet Piano er de tungstvejende emner:

• Pianostemningteori og praktisk pianostemning, ca. 12 timer pr. uge.
• Piano- og flygelteknik, konstruktionsteori.
• Praktisk piano- og flygelteknik.
• Piano og flygelmekanik, teori.
• Praktisk piano- og flygelmekanikreparation.
• Pianomekanik- og klaviaturjustering, teori.
• Flygelmekanik- og klaviaturjustering, teori.
• Praktisk piano- og flygelmekanikjustering

Der ud over har vi emnet træteknik, overfladebehandling, fransk poleringsmetode, bejdsning og lakering, finering m.m.

En stor del af uddannelsen bygger på samarbejdet med vores branche,- det kaldes "Uddannelse i Virksomheden" og indgår med 1/3 af tiden af den samlede uddannelsestid. Uddannelsen afsluttes med svendeprøve.

6.4. Skolen i Finland

[Indhold]

I Finland findes der en skole, der hedder ARLA Instituttet. Skolen er for blinde personer, men begyndte at uddanne alle typerr mennesker til professionelle pianostemmere i 1985. Uddannelsen strækker sig over 3 år, og der optages tre nye elever pr. år.

Uddannelsen includerer pianobygning samt -reparationer, træarbejde, reguleringer, stemninger og intoneringer. De fleste af studierne foregår på skolen, men eleverne kommer også på musikskolerne for at få erfaring. Hvad angår teori omkring akustik, stemning, pianostruk-tur og intonering foregår dette som klasseundervisning på skolen.

Efter tre år på skolen skal eleverne til officiel eksamen her, og næsten alle elever består denne. Nogle af eleverne består også den eksamen, der forelægges for den finske Piano Tenicians Association. Visse af dem tager først denne eksamen efter nogle år ude i marken.

For de elever, der ønsker at få yderligere uddannelse i form af et flygelstudie, er der mulighed for at studere flygelregulering, -stemning, og -toning på et flygelkursus. Dette kursus afholdes hvert andet år i sommerperioden. I korte træk består det af 3-ugers perioder i undervisning og praktiske øvelser med flygler. Imellem disse kurser skal alle de elever gå på musikskoler for at øve sig uafhængigt i at arbejde med flygler.

Til slut er der også her en eksamensuge,hvor eleverne først udfører en sidste regulering og stemning af et flygel som en øvelse, og derpå følger den reelle eksamen, der tager to dage. Denne eksamen bliver overvåget af en jury.

7. Mesterlære

[Indhold]

Efteruddannelsen vil bestå af mesteruddannelse og specielle kurser i ind- og udland. Mesteruddannelsens teoretiske og merkantile del afholdes i det land, hvor eksaminanten er bosat.

Mesteruddannelsens praktiske del vil blive tilrettelagt i samarbejde mellem den tyske mesterskole i Ludwigsburg og de nordiske skoler indtil de nordiske lande har udarbejdet deres egen mesteruddannelse.

De nordiske skoler bør udforme sine grunduddannelser således at de tilpasses færdighedskravene, som den fælles europæiske mesterprøve kræver. Forberedelseskurserne bør tilbydes uddannede pianostemmere og -teknikere som en forberedelse til mesterprøven.

Den øgede interesse for historiske instrumenter gør, at generelle kundskaber vedrørende bevarelsen af disse, bør indgå som en del af pensum til mesterprøven.

Den finske forening foretrækker sin egen mestereksamen fremfor samarbejdet med Ludwigsburg, indtil de nordiske lande har udarbejdet deres egen mester-eksamen.

8. Beskyttelse af titlen Pianostemmer og -tekniker.

[Indhold]

I lighed med de lovbestemmelser der er gennemført i Finland, ønsker også resten af Norden beskyttelse af titlen Pianostemmer og -tekniker.

Ved at beskytte titlen "Pianostemmer og -tekniker" kan man søge at efteruddanne udlærte pianostemmere og -teknikere, beskytte faget mod yderligere tilgang fra tvivlsomme uddannelsessteder, udelukke uudannedes muligheder for at arbejde på området som pianostemmere og -teknikere og i det hele taget højne kvaliteten af håndværket.

Vi ønsker ikke at diskvalificere nuværende eksaminerede pianostemmere og -tek-nikere, men derimod at samle og efteruddanne dem under ordnede forhold i de respektive pianostemmerforeninger.

9. Konklusion

[Indhold]

Det nuværende behov for pianostemninger i Norden er ca. 140.000 om året og stiger fortsat. Til at dække dette behov er der i øjeblikket totalt set 344 registrerede pianostemmere og -teknikere. Dette tal er stærkt faldende.

Derfor har branchen i Norden modtaget initiativet fra Nordisk Ministerråd med stor begejstring. Specielt Danmark har meget store interesser, da der ikke i forvejen findes en statsanerkendt uddannelse, men også Sverige, Norge og Finland har store interesser i at forbedre deres uddannelser fra den nuværende 3-årige (for Norge i praksis 2-årig) til en 4-årig, hvor det sidste år kun består af praktik.

Vi ser det også som en stor fordel, at vi ved hjælp af den her foreslåede uddannelse vil kunne opnå et ensartet niveau for Norden, både når det gælder den egentlige uddannelse og svendeprøver.

Som en konsekvens af netværksarbejdet i forbindelse med de afholdte konferencer har de 4 nordiske pianostemmerforeninger stiftet Nordic Piano Technicians Association (NPTA). Vi anser det som værende naturligt, at NPTA får en afgørende rolle i elevernes uddannelsesforløb, og dermed det faglige ansvar, samt udvælgelsen af egnede praktiksteder.

På nuværende tidspunkt har NPTA ikke fremstillet noget egenligt gennemarbejdet oplæg til mester inden for faget, men vil samarbejde med den tyske mesterskole i Ludwigsburg, indtil de nordiske lande har udarbejdet deres egen mestereksamen.

Som nævnt ovenfor er antallet af registrerede fagfolk for nedadgående hovedsageligt på grund af naturlig afgang. Dette betyder ikke kun, at antallet af fagfolk bliver mindre, men også at den samlede volumen af faglig ekspertice svinder uforholdsmæssigt meget ind.

Det er måske ikke realistisk af os at forvente, at vores forslag til en bedre uddannelse kan gennemføres i sin helhed i alle de nordiske lande, men det er vigtigt at gøre sig klart, at sker der ingen forbedring inden for uddannelsen af pianostemmere og -teknikere vil uundværlige håndværkstraditoner gå tabt. Desuden vil uuddannede folk bliver eneste alternativ til vedligeholdelsen af instrumentparken i Norden. Dermed er der risiko for, at den kulturelle arv både hvad angår faget i sig selv, men også indenfor musikudøvernes muligheder for at præstere det optimale vil blive væsentligt forringet.

[Indhold]